Om Højbolund

Svanninge Bakker blev dannet i slutningen af den sidste istid for ca. 18.000 år siden. Gletsjere pressede sig ned gennem Østersøen og bælterne og skubbede højdedragene op, og smeltevandet dannede kløfter og efterlod en masse sten, sand, grus og ler.

Bakkerne blev hovedsageligt brugt til overdrev, da jorden ikke var særligt frugtbar.  Højbolund var en del af Svanninge Præstegårds jord indtil 1858, hvor der d. 19. oktober blev holdt auktion over 16 parceller, ca. 112 tønder land.

Størstedelen blev solgt som tillægsjord til eksisterende gårde og husmandssteder, men en del også til nye brug, hvoraf matr.nr. 2-B blev det største med ca. 35 tønder land, fordi jorden var så dårlig og terrænet så kuperet. Det lå som en del af bakkedraget ’Lange Brune’. Det blev solgt som arvefæsteejendom, og først da fæstevæsenet blev afskaffet i 1919, blev arvefæsterne regulære ejere af deres ejendom.

Gården blev bygget i 1862 (BBR: 1852?), og omkring århundredeskiftet blev den kaldt Pommergården. Ejeren Christen Jørgensen kaldtes Christen Pommer, ligesom hans efterfølger Peder Jørgensen blev kaldt Per Pommer. Han solgte gården, nu ‘Højbolund’ til en ung gårdmandssøn fra Gl. Stenderup, Alfred Poulsen, der drev den magre og besværlige jord op gennem 30’erne, hvorefter Rasmus Laurits Erlangsen (1912-88) overtog den omkring 1940.

I slutningen af 50erne kom Frederik P. Dahlkild, lektor ved Virum Gymnasium, forbi. Han havde slægtninge i Svanninge og kunne godt tænke sig en sommerhusgrund i det smukke terræn. Han overtalte Erlangsen til at søge Svanninge Sogneråd om udstykning af en grund (HL5), og det blev anbefalet 17. aug. 1960. 2 måneder efter blev udstykningsplanen for de 4 nabogrunde (HL1-4) også godkendt. Sognerådet gik med til det, da jorden var så dårlig. Som de sagde: man kunne jo se afstanden mellem hvert strå. Næste etape var HL 25-27, og sådan fortsatte det etapevis, indtil Erlangsen fik de sidste to grunde, HL16 og HL17 (lod 37 og 38) godkendt til udstykning 19. sept. 1962.

Det satte Erlangsen i stand til i 1963 at købe en større og bedre gård, Rørup Toftegård, (som nu ejes af hans ældste barnebarn, Morten Erlangsen), og gården Højbolund (Bjergevej 15) blev købt af bygmester Niels Pedersen, som havde den til 1966. Han udstykkede de sidste 12 grunde, 7 i Højbovænge og Bjergevej 13, 17 og 17A samt HL 16A og 16B.

I 2021 er der 46 grundejere, 9 helårshuse og 38 sommerhuse, hvoraf 8 for tiden er helårsbeboede.  3 grundejere har dobbeltgrunde, og 1 har 3 grunde.

Det indledende møde blev holdt 9.12.1961 på Madsens Hotel, indkaldt af ejendomsmægler Bunch-Nielsen og gårdejer Erlangsen. Der blev redegjort for planerne for vandværk og for elforsyning, og Bunch-Nielsen havde fremskaffet et lovforslag (forslag til vedtægter), som der kom en del ændringsforslag til.  Der blev nedsat et foreløbigt udvalg til at arbejde videre med de foreliggende sager og få udformet et endeligt forslag.

Den 6.1.1962 var der stiftende generalforsamling, hvor man enedes om, at foreningens navn skulle være ”Højbolund”. 11 ud af de daværende 18 medlemmer var til stede. Nye love (vedtægter) blev vedtaget, og en bestyrelse på 3 blev valgt: E. Binggeli (HL4), Ruth Meinert Møller (HL 29), Egon Augustenborg og som suppleant Johs. Meyer (HL 22). Siden har der været 5 bestyrelsesmedlemmer, valgt for 3 år ad gangen.

Vedtægterne blev revideret i 1966, 1975, 1987 og 2001. I 2014 blev der vedtaget et nyt sæt vedtægter, udarbejdet på baggrund af et standardforslag fra Fritidshusejernes Landsforening.

Beboerne i Højbovænge og Bjergevej 13-17 kom først med i grundejerforeningen i forbindelse med Lokalplanen i 2000, som var betinget af, at hele området var med.

Det er obligatorisk at være medlem af foreningen, og foreningens formål er at varetage medlemmernes fællesinteresser.

I 1964 blev kontingentet hævet til 50 kr., og det forblev uændret til 1974. Siden er det steget med mellemrum og har i 2013-15 været på 700 kr. og fra 2016 på 1000 kr.

Generalforsamlingerne blev i mange år holdt især på Restaurant Skovlyst og siden 2002 i Golfklubben, en søndag formiddag omkr. 1. juni med brunch.

I 1972 indledte Fåborg Kommune forhandling om kloakering. På generalforsamlingen i 1973 var der delte meninger. Helårshusene og husene uden sivebrønde var for, og husene med sivebrønde var imod. Kommunen stillede det i bero, men ved ændring af husene krævedes, at septiktankene blev fjernet og erstattet med slamtanke (hvilket dog ikke blev håndhævet).

I 1982 meddelte kommunen, at bebyggelsen skulle tilsluttes det kommunale rensningsanlæg i 1989, og at det ville koste 26.000 pr. grund i 81-priser. Det var der stor modstand imod, og man undersøgte andre muligheder. Foreningen forespurgte i 1987, om kommunen ville kunne acceptere en alternativ løsning, hvorefter samtlige grundejere etablerede et tømme-anlæg. Det kunne Ingeniørgruppen A/S lave til en meget lavere pris. Det lykkedes ikke, og i 1989 blev den kommunale kloakering gennemført og kostede ca. 39.000 pr. grundejer.

I 1962 blev der etableret et pumpehus på gårdens jord, hvor der i forvejen var en brønd. Der blev taget vandprøver, og brønden blev renset for slam. Tilstrømningen blev målt til 1,2 kubikmeter i timen, hvilket var nok til et jævnt forbrug, men ikke til spidsbelastninger. Der skulle derfor graves en ekstra brønd som reservoir. Vandledninger blev gravet ned, og alle lodsejere skulle betale 600 kr. à conto pr. lod. Restbeløbet skulle betales med et lån over 10 år i Sydfyns Sparekasse, og til drift, renter og afdrag skulle hver betale 10 kr. årligt som vandafgift. Det blev allerede i 1963 besluttet at afvikle restgælden ved indbetaling af 250 kr. pr. grund.

Erlangsen fik tinglyst en deklaration om adgang til brønd og vandværk, så grundejerforeningen kunne renholde og vedligeholde anlægget. Som vederlag skulle gårdejeren have ret til at tage vand til husholdning og dyr, men ikke til vanding af have og jord. Der var jævnligt klager over, at vandet var uklart og fedtet på trods af slamsugning fra brøndene, og grundejerne blev opfordret til selv at opsætte et filter hvis ønskeligt.

I 1965 søgte Niels Pedersen vandvindingsret, så den påtænkte udstykning syd for Højbogård også kunne få vand. Det blev afslået, og i stedet tilbød Svanninge Kommune tilslutning til deres vandværk. Det blev gennemført i 1970, efter at tilslutningskravet var forhandlet ned fra 20.000 til 12.000 kr.

Længe har den vigtigste opgave for bestyrelserne været at sørge for vedligeholdelse af vejene. Hvert år opstår der huller i grusvejene, og især på vejen HL 11-34 har der været slid. Siden 1987 har der derfor været en fartbegrænsning på 20 km. I 1988 blev der her asfalteret 1 m op fra Bjergevej, og det blev i 2014 udvidet til 14 m (se billedet), så der nu ikke konstant udvikler sig huller og buler ved opkørslen. Det kostede 46.000 kr., som blev finansieret ved en ekstra betaling på 1000 kr. pr. grundejer. Vejen til gården (B 15) er asfalteret, og den blev fornyet i 2016.

Tidligere skulle der somme tider ryddes for sne (i 1993-94 to gange), men det har ikke været nødvendigt siden 2007. I 1986 blev der opstillet 5 sandkasser ved stigningerne, og de blev fornyet med 4 i 2011.

Første gang hegnene bliver omtalt i generalforsamlings-referaterne er i 1979, hvor bestyrelsen bliver pålagt at påtale, når beplantning langs vejene er til gene for færdslen. Siden er det oppe på de fleste generalforsamlinger, at man skal sørge for at klippe 4 m fra midten af vejen og 4 m op, så skraldebilen og andre kan passere.

I 1978 blev der lavet en aftale med Axel Sørensen, Bjergevej 19, om etablering af en sti, som forbinder HL 1-5 med HL 11-34 langs med HL 5’s grund mod en årlig afgrødeerstatning på 100 kr. – i 1988 hævet til 200 kr. De sidste 8 m var på hjørnet af HL 5, og som kompensation for det blev det i 1980 aftalt, at foreningen skulle stå for HL 5’s hegn mod vest. Denne aftale blev ophævet af generalforsamlingen i 2011, da bestyrelsen generelt ikke ville stå for beskæring, som er meget bekostelig, og i stedet fik vi lov til at krydse over hjørnet af HL 34. Dog pålægger det foreningen at vedligeholde hegnet mellem vejene ved HL 32-34, da det iflg. kommunen hører til vejareal.

Da Højbolund blev udstykket, var der ikke mange træer, og alle havde en flot udsigt. Men det blev pålagt at plante træer, så bebyggelsen ikke skæmmede i landskabet. På billederne ses Erlangsen og sønnen Erling pløje jorden for Lyngs HL 20, så de kunne plante grantræer.

Alligevel søgte Fåborg Kommune 2 gange i 1973 landbrugsministeriet om ekspropriering af hele Højbolund til offentligt rekreativt område, men fik konsekvent afslag.

Grundejerne må indbyrdes forhandle sig frem til en rimelig balance mellem træer og udsigt. Det kan dog give årsag til gnidninger. I 1973 anmeldte en grundejer således hærværk til politiet, fordi der var fældet store træer både på hans grund og på nabogrunden.

I 1998 var der forslag om tinglysning af ”udsigtsret”, og det var måske medvirkende til, at bestyrelsen fik ændret den oprindelige tekst i lokalplanen, der gik ud på, at områdets nærmest skovagtige karakter skulle fastholdes. Det blev i stedet til, at man skal ”fastholde områdets nuværende karakter”, og det blev slettet, at udgåede og stormskadede træer skulle erstattes af ny beplantning.

I bygningsvedtægterne for Svanninge Kommune fra 1966 fremgik det, at grundene i sommerhusbebyggelse skulle have en minimumsstørrelse på 2500 m2. En senere kommuneplan indeholdt ikke mindstekrav, og iflg. en ny ejendomsavancebeskatningslov fra 1998 kunne man blive beskattet af fortjenesten ved salg af grunde over 1400 m2 med mulighed for udstykning, og ejendomsskatten ville stige.

Det gjorde kommunen opmærksom på, da HL 30 skulle sættes til salg i 1998. Bestyrelsen hyrede et advokatfirma, som aftalte med kommunen, at hvis alle grundejere også i Højbovænge og på Bjergevej ville underskrive en deklaration, så mindstestørrelse på 2500 m2 blev tinglyst, ville man ikke kunne beskattes ved salg af grunde indtil 4.999 m2. Der var imidlertid nogle grundejere, der ikke ville skrive under på forslaget til denne servitut, og i stedet indvilligede kommunen i at lave en lokalplan i samarbejde med grundejerforeningen. Den blev endelig færdig i marts 2001 og indebærer, at heller ikke de store grunde (efter ejernes ønske) kan udstykkes.

Honoraret til advokatfirmaet beløb sig til 31.250, som blev betalt dels af formuen og dels ved en ekstra opkrævning.

Link til Faaborg Kommune lokalplan 6.89 (plandata.dk)

I 1995 startede Aase (Hl 28) og Lillian (Hl 29) en sommerfest for alle grundejere med egne madkurve mm. Det fortsatte til 2000 og blev genoptaget i 2015 første lørdag i august. Alle medbringer en ret og har egne drikkevarer og bestik med.

I 2020 blev der arrangeret en golfturnering dagen før generalforsamlingen, og samtidigt blev der budt på vinsmagning i HL 34 for medlemmer, der ikke spiller golf.