Seneste nyt
06-04-2025
Bestyrelsen har sendt mail til alle med seneste nyt samt invitation til årets generalforsamling.
Mød bestyrelsen
Igen i år kommer bestyrelsen rundt i Højbolund med påskeøl og -sodavand skærtorsdag den 17. april 2025. Vi starter vores lille rundtur i bunden af Højbovænge kl. 15 og går videre til HL 15 kl. 15.45 og derefter videre mod affaldsstationen HL 30 kl. 16.30. Det er bestyrelsens håb at møde mange, så vi kan hilse på hinanden.
Ny affaldsstation
Affaldsstationen for HL 25 – 27 har stået i mange år, men er for nylig faldet sammen. Bestyrelsen har derfor iværksat opsætningen af nyt hegn omkring affaldscontainerne. Dette arbejde udføres snarest.
Generalforsamling 2025
Dette års generalforsamling afholdes søndag den 25. maj 2025 i ”Hestestalden” ved Faaborg Golfklub, Dalkildegårdsallé 1, 5600 Faaborg.
Programmet starter kl. 09.30 med besøg af Skovrider Jakob Harrekilde Jensen fra Naturstyrelsen Fyn. Der serveres en formiddagsbuffet kl. 10.15, hvorefter generalforsamlingen starter kl. 10.30.
Bestyrelsen glæder sig til at se mange til årets generalforsamling. Er der brug for yderligere, så kontakt bestyrelsen.
14-06-2024
Så er den årlige generalforsamling afholdt og referat er mailet til alle grundejere.
Du kan også læse referatet her på siden under Vedtægter, referater m.m., hvor du også finder vedtægter, regnskab m.m.
Klik her for at læse referatet.
GOD SOMMER!
08-06-2024
Traditionen tro blev der dagen før generalforsamlingen afholdt Højbolund mesterskabet i golf, 8. juni 2024.
Årets vinder blev Peter Munk Povlsen, HL18. Tillykke til årets Højbolund mester!
21-05-2024
Invitation udsendt til alle grundejere 21/5:
Kære alle ”golfere” i grundejerforeningen Højbolund. Vi har i år igen fornøjelsen at invitere til Højbolund Mesterskabet 2024. Forsvarende Højbolund Mester 2023 er Karl Erik Skovgaard , HL 2.
Mesterskabet afvikles som altid lørdagen før generalforsamlingen, i år lørdag d. 8. juni kl. 12:00 i Faaborg Golfklub.
Vi har spilletider kl. 12:00 , 12:08, 12:16 og 12:24. Vi spiller Stableford i en enkelt mixed række. Efter runden mødes vi i klubhuset til en øl/vand og præmieoverrækkelse.
Turneringsfee kr. 85,-. Betaling til Ole på dagen, gerne som MobilePay til 40 57 38 48.
Er du golfspiller med DGU-kort (dansk eller udenlandsk), så tilmeld dig denne uformelle dyst. Du skal selv betale greenfee eller have anden spilletilladelse.
Tilmelding til ole@otshipping.dk senest søndag 31. maj 2024. Vi har brug for dit DGU nummer og dit Hcp ved tilmelding.
Godt vejr på dagen og sponsorgaver modtages med tak.
Vi glæder os til jeres tilmeldinger.
Med venlig hilsen
Tine og Ole Thalund
Højbolund 15
17-04-2022
Som et led i den nye affaldssortering fra FFV har vi nu fået etableret 2 affaldsstationer ved HL19-20 og ved HL 30-34 til de store fællesspande. Derudover har FFV fået etableret en plads til fællesspande på HL1-5. Vi afventer nu levering af de nye spande.
12-06-2022
Efter generalforsamlingen holdt den nye bestyrelse et konstituerende møde.
Ole Thalund vil gerne fratræde som formand pga. andre bestyrelsesposter, og den nye konstituering er derfor:
Formand Peter Bendix Pedersen, HL3
Næstformand Peter Munk Povlsen, HL18
Kasserer Dorte Larsen, HL10 (Dorte passer også hjemmesiden).
Vejformand Søren Knudsen, BV15
Sekretær Ole Thalund, HL15
11-06-2022
Traditionen tro blev der dagen før generalforsamlingen afholdt Højbolundmesterskabet i golf. Årets vinder blev Lars, HL30.
Tillykke til årets Højbolundmester!
18-05-2022
Indkaldelse til ordinær generalforsamling udsendt pr. mail til alle medlemmer. Klik her for at downloade indkaldelse.
02-04-2022
Nye ejere af Højbolund 14 fra 2. april. Velkommen Jan og Jeanett.
10-06-2021
Generalforsamlingen blev afholdt søndag den 6. juni med 34 fremmødte, og du kan finde referat fra generalforsamlingen og regnskab for 2020 på siden Dokumenter.
02-05-2021
I dag er der udsendt indkaldelse til generalforsamling 2021. Klik her for at downloade indkaldelse og dagsorden.
Tilmeld dig også gerne Højbolund Mesterskabet 2021 i golf, som afholdes dagen før generalforsamlingen.
17-04-2021
Skrald ved miljøstationen!

Skrald smidt ved siden af beholder ved miljøstationen.
Lige et lille opråb! – Vi er glade for, at vi kan beholde vores miljøstation – men det kræver, at vi ikke misligholder den. Dvs. smider andet i end det plastikbeholderne er beregnet til, og ikke smider affald ved siden af beholderne.
Desværre har nogen glemt det, og vi håber, at de pågældende vil fjerne postkasse mm., der er „glemt‟, og aflevere det rette sted, nemlig på genbrugspladsen.
På bestyrelsens vegne
Helle Kolstrup
31-03-2021
Har du husket det?
Deadline for betaling af kontingent for 2021 er den 31. marts.
04-03-2021
Rotter
Hej Alle
Det har været rigtig koldt og dyrene har søgt nærmere os, også rotterne ,så vi skal lige se om vi har rotte-aktivitet ved vore skraldesække.
Det er set nogle steder, så se om der er huller under og ved skraldestativer og det ser ud som om der er aktivitet, så vi ikke kommer til at fodre dem
Håber vi får et dejligt forår og må samles til vor vanlige generalforsamling, der kommer indkaldelse senere.
På bestyrelsens vegne.
Hilsen fra Helle
25-09-2020
Konstituering af bestyrelsen
Hej alle
Vi har holdt bestyrelsesmøde og konstitueringen er som følger:
Formand, Ole Thalund, HL 15
Næstformand, Peter Munk Povlsen, HL 18
Kasserer, Dorte Larsen, HL 10
Sekretær, Helle Kolstrup, HL 19
Vejformand, Søren Knudsen, B 15
Vi bestemte at I får en opkrævning på kontingent først i det nye år, så det er nemmere at se hvornår og hvordan der skal betales.
Så har flere grundejere haft „besøg‟ af løse hunde. Så vi må anmode om hundene bliver på egen grund og i snor på lufteture på fællesvejene (Evt. lejere af jeres huse bedes informeres om dette) + vi skal selvfølgelig samle efterladenskaber op efter vore hunde langs vejene og på grundene.
Vore veje bliver snart gået efter for huller.
Mange gode efterårsdage ønskes i
Hilsen fra Helle
20-05-2020
Kære alle medlemmer
Hermed lige en lille bonus-info fra „vej-afdelingen‟:
Der er nu leveret 1 ton granit-skærver på Ole Thalunds grund (HL 15, ved den berømte hjørnesten), som frit kan anvendes af alle, som måtte få lyst til at lappe et/flere huller i fællesvejene midlertidigt, indtil den årlige vejrenovering. Det er selvfølgelig unødvendigt info at skrive, at skærverne ikke må anvendes til private indkørsler.
God fornøjelse og sommer
Venlig hilsen
Søren R. Knudsen
BJ 15